Home Nyheder Falk Lauritsen laver rejsemagasin

Falk Lauritsen laver rejsemagasin

0
SHARE

Fra begyndelsen af det nye år er rejsemagasinet ’Rejser med glæde’ gratis til udlevering i Matas butikker over hele landet.

”Selv om rejsesalg og inspiration i stor stil er flyttet til digitale platforme, er det fortsat vigtigt for os at være til stede i de trykte medier. Derfor er det glædeligt, at vi nu kan give vores gæster og potentielle gæster et trykt rejsemagasin med inspiration og information om vores produkter”, siger direktør Søren Falk Lauritsen.

”Det nye magasin er blevet til i samarbejde med Aller Client Publishing og rummer ekspertudtalelser, insider-viden og en lang række gode råd fra feriegæster, der har prøvet rejsemål, udflugter, liggestole og hotelværelser på egen krop”.

’Rejser med glæde’ skal betragtes som supplement til de informationer, der er til rådighed på nettet og rejsebureauets Facebook-side. Magasinet kommer i et oplag på 100.000 eksemplarer. Sammen med magasinet følger en børnebillet til Legoland.

Det nye rejsemagasin kan også læses online på Falk Lauritsen Rejsers hjemmeside.