Færre rejste med SAS i november

I november rejste totalt 2,3 millioner med SAS, en nedgang i forhold til november 2016, men en vækst med ca 2% i forhold til november 2015.

I sammenligningen med 2016 påvirkes udviklingen af SAS 70-årskampagne 2016 som førte til rekordhøje trafikvolumener og kabinefaktorer samtidig med, at yielden faldt markant.

SAS tilpasser i stigende grad netværket og produktionen efter sæsonændringerne i efterspørgslen blandt de hyppigt rejsende. Som følge af den sæsonmæssigt lavere efterspørgsel mindskede SAS produktionen i november i forhold til oktober med 14%. I sammenligning med november sidste år var produktionen uændret.

I efteråret 2016 gennemførte SAS en 70-årskampagne hvilket bidrog til at SAS kom ud med rekordhøje trafikvolumener og kabinefaktorer samtidig med at yielden faldt markant. På denne baggrund og øget sæsontilpasning faldt trafikken på SAS indenrigs – samt på de europæiske ruter med næsten 2% i november. Den øgede produktion på de sæsonbetonede fritidsruter blev fortsat taget vel imod og 5% flere passagerer valgte at rejse med SAS på disse ruter i november. På de interkontinentale ruter mindskede SAS kapaciteten med 3% og trafikken faldt med 13%.

”I takt med hvordan efterspørgslen sæsonmæssigt udvikles, tilpasser vi netværket for vores målgruppe. Samtidig fortsætter vi med at investere i vore kundetilbud. I efteråret har vi opgraderet loungerne i Chicago og Paris, samt åbnet en ny lounge i Oslo og en Café Lounge i Bergen. Vi ser nu frem til at fortsætte med at  investere i kundetilbud, samtidig med, at vi effektiviserer den interne organisation for yderligere at styrke SAS konkurrenceevne”, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

Den valutajusterede yield og PASK steg med 9% respektive 1% i november 2017 sammenlignet med november 2016.

Flere tomme flysæder hos SAS

Charmeoffensiv fra SAS brød tavshedsperiode

Stort spring frem for SAS på PR-barometer