Færre danskere overnattede i Sverige

Antallet af gæstenætter i Skåne steg med 6,7% fra januar til oktober. For Malmö har væksten været 10%. Det er markant mere end både i Stockholm og på landsplan, hvor væksten lå omkring 3,5%.

Der kommer flere internationale turister, men antallet af danske gæstenætter bliver færre – i Skåne er de reduceret med 3,2% og i hele Sverige med 6,8%, viser tal fra Statistiska Centralbyrån.

Antallet af gæstenætter i Sverige steg i perioden januar til oktober med 3,3% i forhold til samme periode i fjor.

æksten af internationale gæstenætter er stort set det samme og udgør godt en fjerdedel af det samlede antal.

Også i Skåne kommer majoriteten af turisterne fra Sverige, men antallet af internationale turister stiger. Fra januar til oktober steg de med 9,7%. Nogle af kernemarkederne et vokset, for eksempel Storbritannien, Holland, Frankrig og Norge og der har været en markant vækst fra Spanien, Belgien og Kina.

De største internationale grupper i Skåne er tyskere, fulgt af danskere, briter, hollændere og nordmænd. De danske gæstenætter er mindsket med 3,2% i perioden.