Færre danskere ønsker All Inclusive

bravo tours all inclusiveNår danskerne vælger rejsebureau, er servicen vigtigst. De bestiller ferien 3-6 måneder før, og hotellet skal være med All Inclusive.

41% bestiller ferien 3-6 måneder før, mens 2% allerede tager beslutningen et år før afrejse. 31% mener, at servicen er det vigtigste parameter, når de vælger rejsebureau. Det er adm. direktør Peder Hornshøj fra Bravo Tours glad for: ”Det er jo grundstenen i Bravo Tours – at levere god service lige fra gæsterne bestiller til de er hjemme igen. Det overrasker mig ikke, at prisen er vigtig, men jeg er glad for, at anbefalingen fra familie og venner er næsten lige så vigtig. Tidligere i år blev Bravo Tours kåret til det rejsebureau, som flest vil anbefale til andre.

En anden afgørende ting for danskerne er maden. 41% foretrækker All Inclusive, hvilket er mindre end de seneste år. Peder Hornshøj tror forklaringen skal findes i finanskrisen: ”All Inclusive toppede, da finanskrisen var værst. Med All Inclusive har man fuldstændig styr på feriebudgettet. Men det er ikke længere lige så vigtigt, og generelt vil danskerne ud og spise og nyde den gode feriestemning”.