Radisson SAS åbnet i Biarritz

Pr. 1. januar overtog Radisson SAS-hotelkæden Crowne Plaza Hotel i badebyen Biarritz, som er beliggende på den franske vestkyst tæt på den spanske grænse. Det nye hotel brander bl.a. sig selv med byens lange historie som feriested for det bedre borgerskab samt med, at Biarritz, som er kendt for sit natteliv, i sommerperioden er hjemsted for diverse stjerner og berømtheder. Det nye Radisson SAS-hotel er udstyret med tagterrasse med opvarmet pool samt et wellnesscenter med tyrkisk bad, sauna og spa. 
(Politiken, 19/1)

Skrevet af