Stort rejsebranche-arrangement i morgen lørdag

Mesterskaberne i Ishockey for hele rejsebranchen, hvor kolleger og familier også er inviteret finder sted i morgen lørdag den 30. april i Rødovre Skøjte Arena.

Arrangementet har sportskommentatoren Jørgen Herbert som konferencier og der er åben adgang i Rødovre Skøjte Arena under hele arrangementet som afvikles kl. 08.30-17.30. Der er sammensat seks meget spændende hold med hver 8-10 personer og en coach primært Erhvervsrejsebureauer og ATM’erne.

Turneringsformen er alle imod alle.

De seks hold er:
Team 1: ”THE FILTHY FEW”, NHG, ( Nordisk Hotel Gruppe)
Team 2 ”VIA ICE CUBES”, (VIA Travel)
Team 3 ”THE BAMBIES”, DBTA, (danish business association of travel managers)
Team 4 ”TUMBER PÅ RUMBER”, (Carlson Wagonlit Travel)
Team 5 “All Star Team”
Team 6 “The Lover Boys”, Choice – Hertz – Sterling

Alle andre i rejsebranchen, ægtefæller, børn samt kolleger/”chearleaders”, er meget velkomne ved dette festlige ishockey-brag, tilmelding ikke nødvendig.

Der bydes på mad og drikke til alle samt masser af underholdning for børn og voksne, bl.a. Live underholdning fra den kendte danske duo Infernal. Endvidere vil der være masser af flotte præmier også til det bedste heppekor. Arrangører af arrangementet er Choice Hotels, Hertz og Sterling.

Program:
Alle spillere møder kl. 08.30 til fælles morgenmad.
Kampstart, 1 kamp kl. 10.30 hvor publikum ankommer.
Der vil være tilgang til mad og drikke under hele dagen, eget børneprogram med ansigtsmaling, tegnekonkurrence, slik og sodavand i lange baner. Pølser & Toast samt øl & vand til alle tilskuere.
“The WildTeam “, de professionelle cheerleaders er på isen inden hver kamp.
“Infernal” spiller op i perioden 14.00 – 14.45.

Billedet:
”Alle er velkomne, så inviter’ kolleger, familie, børn og ellers ALLE, der kan heppe dit hold frem til sejr”, lyder opfordringen fra tre kampklædte arrangører fra Choice Hotels og Hertz. På billedet ses fra venstre mod højre, Tom Henriksen og Rie Gellers fra Choice Hotels samt Lars Christensen fra Hertz.

Skrevet af