Home Nyheder EU støtte til Scandlines grønne tiltag

EU støtte til Scandlines grønne tiltag

0
SHARE

scandlines hybrid færgeScandlines venter at få 47 millioner kroner fra EU til installation af scrubber og hybridsystem på de to nye passagerfærger til Gedser-Rostock og til miljøvenlig infrastruktur i begge havneanlæg.

Omstillingen til hybriddrift på Fugleflugtslinjen mellem Rødby-Puttgarden har tidligere modtaget bidrag fra EU.

CEO hos Scandlines, Søren Poulsgaard Jensen: ”Vi er stolte og glade for blåstemplingen fra EU. Vi ser det som en anerkendelse af det arbejde, vi gør for at implementere grønne tiltag på vores overfarter og gøre vores fremtidige færgefart endnu mere miljøvenlig.”

I 2013 indførte Scandlines et hybridsystem, der i stor skala kan lagre overskydende energi i batterier ombord. Ambitionen for den grønne strategi er et helt emissionsfrit fremdriftssystem for færgerne.

Scandlines investering i miljørigtig teknologi fortsætter i første omgang med EU-bidraget til de to nye, passagerfærger M/F Berlin og M/F Copenhagen. Et væsentligt mål er at optimere brændstofforbruget og at overholde de gældende miljøkrav. Det gøres ved at installere Scandlines hybridfremdriftssystem, som allerede er implementeret på de fire passagerfærger på Rødby-Puttgarden, og ved at installere røggasrensere (closed loop scrubbere), som reducerer svovludledningen med mindst 90%.