Etihad venter 7 mio. passagerer

Flyselskabet udvider sit globale netværk til 55 destinationer samtidig med, at flyflåden kommer til at bestå af mere end 50 maskiner. I løbet af 2008 fløj over seks millioner passagerer til 50 destinationer og flyflåden bestod af 42 maskiner.

 

Etihads samlede indtægter udgjorde godt 2.5 milliarder USD i 2008 og man venter indtægten i 2009 vil stige med 20% til 3 milliarder USD.

 

James Hogan, Etihad Airways CEO, siger:

“Flybranchen oplever en stor udfordring på grund af den globale økonomiske krise, men Etihad Airways vil, på en fornuftig og velovervejet måde, fortsat stræbe efter at ekspandere. Vi har et anerkendt produkt i alle tre klasser ombord og vores kabinefaktor på 77 understøtter os i at nå vores ambitiøse mål på syv millioner passagerer.”

Lanceringen af selskabets nye ruter til Istanbul, Athen og Larnaca samt øgede frekvenser på Bruxelles, Genève, Milano og Moskva betyder, at Etihad kan tilbyde sine kunder 98 fly om ugen til 14 europæiske lande.

 

James Hogan konkluderer at 2009 bliver et hårdt år for alle i flybranchen men takket være Etihads investering i produktet, flåden, hjemmebasen samt udviklingen i Abu Dhabi – har selskabet stor tiltro til,  at man kan fortsætte væksten”.

 

Skrevet af Flemming Juul