Home Nyheder Etihad og TUI opgiver nyt leisure flyselskab

Etihad og TUI opgiver nyt leisure flyselskab

0
SHARE

Den Abu Dhabi baserede Etihad Aviation Group og tyske TUI Group har stoppet forhandlingerne om etablering af et nyt europæisk leisure flyselskab.

“Jeg kan bekræfte, at forhandlingerne på projektet, som har været i gang et års tid, er afsluttet ”, siger en talsmand for TUI i Berlin.

I oktober 2016 fremlagde parterne detaillerede planer om at kombinere leisure flyvningerne hos airberlin og TUIfly i et nyt flyselskab, som skulle betjene Østrig, Tyskland og Schweiz. Det var planerne at selskabet skulle benytte 58 fly til point-to-point trafik til de store turistdestinationer.

Ifølge Etihad Aviation Group kunne man ikke enes om den endelige konstruktion af det planlagte joint venture.

Ifølge kilder i østrigske FlyNiki kom meldingen fra Abu Dhabi som en overraskelse. Både TUIfly og FlyNiki var allerede i gang med et samarbejde omkring 60 fly i den nuværende sommerperiode.

Ifølge Etihad skal airberlin drive leisure operationer på egen hånd under FlyNiki brand’et.

Den 5. december 2016 meddelte airberlin, at man havde solgt 49,8% af aktierne i FlyNiki til Etihad for 300 millioner Euro.

Den oprindelige plan lød på, at TUI AG skulle have 24,8% af aktierne i det planlagte joint venture, mens Etihad holding fik 25% af aktierne og de resterende 50,2% skulle fortsat ejes af FlyNiki Privatstiftung.