Et nyt Scandlines

Fremover vil Scandlines fokusere på Gedser-Rostock, Rødby-Puttgarden og Helsingør–Helsingborg. Kerneproduktet er således individuelle transportløsninger mellem Skandinavien og kontinentet med en forbedret oplevelse for kunderne om bord på færgerne.

 

“Vi får et nyt og anderledes Scandlines, hvor vi koncentrerer os om vores kerneforretning. Ruterne tilbyder alle tre en overfartstid på under to timer og talrige afgange at vælge imellem hele året,” siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines.

 

For at imødekomme kundernes ønsker har Scandlines implementeret et nyt koncept ombord på færgerne og moderniserer kontinuerligt hele flådens interiør.

 

Scandlines blev grundlagt i 1998 og er et af Europas største færgerederier. I 2011 transporterede rederiet 11,5 millioner passagerer, 2,6 millioner personbiler og 640.000 lastbiler på Rødby-Puttgarden, Gedser-Rostock og Helsingør-Helsingborg.

Skrevet af Flemming Juul