Home Nyheder Et godt år for Kilroy International

Et godt år for Kilroy International

0
SHARE

kilroyMed et resultat før skat på 51 millioner kroner har koncernen igen leveret et solidt resultat, som er skabt fra en omsætning på tæt på kr. 1,6 milliarder.

Koncernens primære virksomhed drives gennem de fire brands Benns, Isic, Jysk Rejsebureau og Kilroy.

I 2015 åbnede Kilroy nye butikker i Haag (Holland) og i Gent (Belgien). Butikken i Gent markerer endvidere etableringen af et nyt selskab, Kilroy Belgium, der skal stå for den belgiske markedsudvikling. Jysk Rejsebureau åbnede også en butik mere i 2015 – i det centrale København.

I starten af 2015 købte koncernen yderligere 24% i finske Frank Students og har nu en samlet andel på 49%. Frank Students er etableret af de finske studenterforeninger med henblik på at sikre særlige fordele for de finske studerende. Investeringen i Frank skal ses som et led i koncernens overordnede interesse for at udvikle fordelsprogrammer for studerende.

Koncernen forventer, at 2016 bliver et spændende og udfordrende år med fortsat positiv udvikling. Fremadrettet vil fokus fortsat være på specialkompetencer inden for nicheområder samtidig med at der sikres stordriftsfordele på områder som indkøb, økonomi og teknologi.

Kilkroy koncernen driver virksomhed i Belgien, Danmark, Finland, Holland, Island, Norge og Sverige.