Home Nyheder Estlands nationale flyselskab skal hedde Nordica

Estlands nationale flyselskab skal hedde Nordica

0
SHARE

Nordica-new-livery-Nordic-AviationEstlands nye nationale flyselskab, Nordic Aviation Group (NAG), har skiftet navn til Nordica. NAG blev etableret som erstatning efter kollapset af Estonia Air sidste efterår.

EU-Kommissionen fandt, at Estonian Air havde overtrådt reglerne om statstilskud og blev dømt til at tilbagebetale omkring 85 millioner Euro. Det var flyselskabet ikke i stand ti, og måtte derfor erklære sig konkurs.

Nordic Aviation Group er et virtuelt flyselskab, som står for salg og markedsføring af et flyselskab, mens selve flyvningen udliciteres til et selvstændigt flyselskab. Siden starten har NAG benyttet fly fra flere europæiske flyselskaber, men især fra Adria Airways fra Slovenien. Nordica skal flyve på Adria Airways operatør certifikat og planlægger overgangen til egne fly i de kommende måneder.

Navnet ’Nordica’ blev valgt fordi ”Estland har altid følt sig nærmere beslægtet med de nordiske lande end med andre og det ønskede landets ledere skulle fremgå af navnet”, hedder det.

“Det er vores strategiske mål at lægge så stor afstand som muligt til det nedlagte Estonian Air”, siger bestyrelsesmedlem Erik Sakkov. Selskabet vil starte brugen af navnet i slutningen af marts.