Home Nyheder Enjoy Limfjorden skaber arbejdspladser

Enjoy Limfjorden skaber arbejdspladser

0
SHARE

Skive Lystbådehavn - SallingpigenEnjoy Limfjorden, der startede som et mersalgsprojekt men nu er et fast tværkommunalt partnerskab imellem Holstebro, Viborg, Skive, Struer og Lemvig, har afleveret en rapport om samarbejdets resultater 2012-2015.

Det overordnede mål var at øge omsætningen med over 100 mio. kr. og generere 110 nye arbejdspladser. De foreløbige tal viser, at turismeomsætningen er øget med 126 mio. kr., og at der er genereret 176 nye arbejdspladser.

Formand for Enjoy Limfjorden, kommunaldirektør Claus Damgaard: ”Enjoy Limfjorden har skabt 176 nye arbejdspladser indenfor turismeområdet. Målet på de 110 arbejdspladser i projektperioden, har vi klart oversteget, og vi forventer en ekstra stigning i turismeomsætningen i partnerskabet. En yderligere omsætningsstigning har også en positiv effekt på skabelsen af nye arbejdspladser.”

Enjoy Limfjorden er i Visit Danmarks seneste destinationsmonitor den 7. største turistdestination i Danmark, målt på overnatninger, og der har været en vækst det seneste år på 4,2%.

Partnerskabet har på baggrund af de fine resultater opjusteret ambitionerne med en stor digital markedsføringskampagne rettet mod danske og norske gæster. Derudover et udviklingsseminarer for områdets turismevirksomheder og en samlet messeindsats i både Tyskland og Norge.