Home Nyheder Endnu flere langdistanceruter med SAS

Endnu flere langdistanceruter med SAS

3
SHARE

Lige for tiden flyver det skandinaviske selskab ni langdistanceruter direkte fra Oslo, Stockholm og København, men det er et tal, som koncernchef Mats Jansson regner med vil vokse i løbet af de nærmeste år, skriver business.dk.

 

Under forudsætning af, at den økonomiske udvikling fortsætter og man slipper for intern uro, regner han med de 14-15 langdistanceruter indenfor tre til fem år, og han venter, at de hovedsageligt vil gå til destinationer i USA.

 

Inden krisen havde SAS 11 langdistanceruter og til efteråret vil man åbne en ny rute, så man når op på 10, mens den 11. rute ikke vil lade vente længe på sig, hvis udviklingen fortsætter som den er begyndt. Han vil ikke fortælle, hvilke destinationer man har i kikkerten, men iagttagere regner med, at det er San Francisco, der står lige for.

 

Flere langdistanceflyvninger vil være med til at sikre en bedre udnyttelse af flyflåden, personalet og organisationen som helhed, mener luftfartseksperter.

Skrevet af Flemming Juul

3 COMMENTS

  1. – det er ikke en 10. og 11. ny rute, der er lige om hjørnet, som Berlingske skriver om. Det er genindsættelse af de to parkerede langdistancefly (nr. 10 og 11). I hvert fald fly nr. 10 skal bruges til at øge frekvensen, ikke åbne nye ruter, har SAS selv meddelt.

  2. Lige et par småfejl: Det er langdistanceFLY og ikke RUTER, som Mats Jansson talte om. Og SAS flyver ikke langruter fra Oslo for tiden.

  3. Hvis dette står til troende, er det måske årets bedste nyhed. Med det udspil må vi mane salgsrygter til jorden, lad os så bare håbe at Seattle, New Delhi & Shanghai IGEN beflyves af SAS

Comments are closed.