Home Nyheder Endnu en jysk motorvej

Endnu en jysk motorvej

1
SHARE

Ifølge Transportministeriet viser en konsulentrapport, at de 160 kilometer motorvej fra Aalborg til Kolding kommer til at koste mellem 13 og 18 milliarder kroner, skriver Jyllands-Posten. Alle partier i trafikforliget på nær SF går ind for de nye motorvejsplaner, skriver bt.dk.

Formålet med den nye motorvej er at flytte mellem 10.000 og 15.000 daglige køretøjer fra den østjyske motorvej, som ved Vejle Fjord Broen og i Århus-området er ved at nå sin maksimale kapacitet.

Den kommende motorvej følger i store træk det forslag, som blev fremsat af geografiprofessor Johannes Humlum inden det blev besluttet at bygge motorvejen langs østkysten. Humlum mente, at en midtjysk motorvej ville tiltrække mere industri til det midtjyske område og samtidig ville være billigere at anlægge på grund af lavere grundpriser.

En af årsagerne til, at man valgte den østlige linjeføring var, at man kunne undgå at lade motorvejen krydse den smukke Vejle Ådal, men den nye plan er linjeført tværs over netop dette naturskønne område og vil desuden ramme den historiske hærvej på flere strækninger.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. hvorfor er det lige at vestkysten aldrig kommer i betragtning. Ville en motorvej langs vestkysten, fra den dansk-tyske grænse til Struer ikke tiltrække industri i det område, og aflaste alle de mindre befærdede veje, hvor der også dagligt er meget trafik. Men formoder ingen af vore politikerer har været så langt med vest, at de kender til det problem. Eller kender til hvor “øde” rent udviklings- og industrimæssigt vestkysten efterhånden er. For at aflaste Trekantsområdet, så byg dog den bro fra Djursland til Sjælland. Det aflaster trafik fra nord, og Femernbroen aflaster trafikken fra syd. Så burde der igen være plads til alle der absolut skal passere Vejlefjord

Comments are closed.