Home Nyheder Endnu en grund til at tage til Fyn

Endnu en grund til at tage til Fyn

0
SHARE

Det drejer sig om Strøjer Samlingen af specialbiler, som nu åbnes for offentligheden fire dage i juli. Samlingen er speciel blandt andet ved, at den rummer en lang række køretøjer, som rummer hver sin ’røverhistorie’, som ejeren Jørgen Strøjer i Assens udtrykker det ifølge ekstrabladet.dk.

Blandt samlingens klenodier er for eksempel en vaskeægte James Bond-bil og Kong Frederik den 9.’s Bentley, som blandt sine features har en kongelig pibe på instrumentbordet. I alt er der 70 specialbiler i samlingen.

 

Ejeren vil selv fortælle ’røverhistorierne’ om bilerne mens der er åbent for offentligheden. Han startede samlingen for næsten 50 år siden sammen med sin far.

Blandt samlingens nyheder fra i år er den URD-BMW M1, som Jens Winther kørte Le Mans med i 1980’erne, som dog blot er én af 15 tidligere Le Mans sportsvogne, der findes i samlingen, som også omfatter tre af Kong Frederiks biler, en af dronning Margrethes og Kong Christian den 10.s gamle Cadillac. De kan ses side om side med James Bond biler som en Aston Martin Vanquish fra filmen ’Die Another Day’ med raketstyr og en Aston Martin DB5 med maskingeværer og roterende nummerplader.

 

Og så er der selvfølgelig en ægte Mercedes ’Sølvpil’ med mågedøre, otte Ferrarier, nogle sjældne Lamborghinier en De Lorean som den i filmen ’Tilbage til Fremtiden’, samt en fornem Duesenberg.

Skrevet af Flemming Juul