Endnu en Gazellepris til Atlantic Link

Karin Gert Nielsen med sine to Gazeller.

Karin Gert Nielsen med sine to Gazeller.

For anden gang på tre år har Atlantic Link modtaget en ’Gazelle’ af dagbladet Børsen, som årligt  kårer virksomheder, der har haft positiv vækst fire år i træk og har fordoblet den årlige omsætning i perioden.

“Med fores anden Gazelle inden for tre år, har vi etableret os som en virksomhed, man skal regne med inden for det skandinaviske rejsemarked. Ikke mange regnede med det, da jeg startede virksomheden for 15 år siden, og jeg er meget stolt over at modtage prisen for anden gang. I den forbindelse vil jeg gerne takke mine dygtige medarbejdere for den store indsats, der har sikret dette mål”, siger Karin Gert Nielsen.

Atlantic Link vandt sin første Gazelle i 2014 og har levet op til forudsætningerne igen i år, blandt andet ved at fordoble selskabets bruttooverskud fra 2014 til 2015.