En bog for meget for Ryanair

En kvinde blev tvunget fra borde fra et Ryanairfly af spanske Guardia Civil da hun havde en bog og en papirrulle, som ikke kunne være i håndbagagetasken.

Ryanair skal have bedt Guardia Civil om at afvise kvinden fra flyet lige inden afgang, da hendes kreditkort ikke fungerede til betaling af strafafgiften på 50 Euro. Medpassagerer tilbød at tage bogen og papirrullen i deres tasker, men det blev angiveligt ikke godtaget af flyselskabet, skriver travelreport.se.

Da kvinden til sidst blev tvunget af flyet, skete det under stærkt kritik mod flyselskabet fra de øvrige passagerer.

Ryanair forsvarer sig med at hævde, at kvinden opførte sig forstyrrende og puffede sig forbi personalet i gaten uden at vise legitimation eller boardingkort.