Elektronikken med på ferie

ferie tablet star tour’Pas, penge og billet’ er det gamle råd om hvad, der absolut skal med på ferien – i dag tilføjes elektronikken, viser en undersøgelse fra Epinion for Deloitte. 85% tager mobilen, computeren eller iPad’en med på ferie.

“Danskere er storforbrugere af mobiltelefoni, Facebook og underholdning på nettet, så det er ikke overraskende. Selv om man sidder på en strand i Syden eller kravler i bjerge nordpå, vil man stadig have adgang til e-mail, internet og sociale medier,” siger Deloittes ekspert i telekommunikation Frederik Behnk.

62% planlægger at logge på et WIFI-netværk et offentligt sted, mens vi er i udlandet.

“I år forventes det, at der bliver solgt 1,4 milliarder smartphones i verden, hvilket er mere end PC’er, tablets, TV’er og spillekonsoller tilsammen. Det er derfor, man i dag finder et wifi-hotspot næsten lige meget hvor i Europa, man befinder sig,” siger Frederik Behnk ifølge aviusen.dk.

Det globale salg af mobiltelefoner, PC’er, tablets, TV’er og spillekonsoller forventes at runde 750 milliarder dollars i 2015.
Tallene er baseret på i alt 1.007 interviews med danskere. De globale tal er baseret på Deloittes ’Technology, Media & Telecommunications Predictions 2015’.