Home Nyheder Eksprestog lukker flyruter i Kina

Eksprestog lukker flyruter i Kina

0
SHARE

Lukningen af flyruterne mellem industribyen Zhengzhou og Xian, kendt for sine terrakotta soldater, skete blot 48 dage efter ekspressen startede driften, fortæller det statslige nyhedsbureau Xinhua.

Den 505 km. lange togstrækning, hvor togene kører med op til 350 km/t, har skåret rejsetiden ned fra over seks timer til under to. Til sammenligning varer flyrejsen over en time og Xians lufthavn ligger desuden over en times kørsel fra byen.  

Kina investerer for tiden milliarder i et højhastighedsnetværk, som også vil omfatte forbindelser fra Beijing til landets finanscenter Shanghai, hvilket vil true driften af flyselskaberne, som hidtil har haft fordel af langsommelig landtransport både på veje og baner. I 2012 vil Kina råde over 13.000 kilometer højhastighedsbaner, og det vil berøre 60% af landets indenrigs flytrafik, mener chefen for China Eastern Airlines, Liu Chaoyong.

Skrevet af Flemming Juul