Home Nyheder EasyJet med check-in af håndbagage

EasyJet med check-in af håndbagage

0
SHARE

Lavprisselskabet præsenterer ’Hands Free’, hvor rejsende kan indskrive deres håndbagage formedelst fire pund. Til gengæld får de en lille plasticpose til nødvendighederne på rejsen.

Håndbagagen afleveres ved Bag Drop disken, hvor den får en ’priority’-tag. Flyselskabet lover, at håndbagagen bliver blandt det første på bagagebåndet efter ankomst.

Prisen er fire pund pr person eller 10 pund for smågrupper mellem tre og seks personer. Passagerer, som betaler for ‘Hands Free’ kan tage alle varer købt i lufthavnens duty free med ombord. De bliver også blandt de første til at gå ombord.

Produktet blev testet i Frankrig i foråret og EasyJet beretter, at det var en succes med 9.000, der betalte for ordningen på blot fire uger.

Nu spredes ordningen til hele easyJets netværk – bortset fra London Gatwick.

Ancillary revenue director Andrew Middleton: “Vi har haft en fantastisk respons fra kunderne og er overbeviste om, at dem, der har benyttet ‘Hands Free’ aldrig mere vil slæbe deres håndbagage gennem lufthavnen”.