Kabinefolk og SAS-ledelse enige om aftale

SAS og kabinepersonalets fagforening blev i går enige om en aftale for overflytningen af ca. 30 svenske kolleger fra Malmø til København. Dermed tyder alt på, at roen nu er genoprettet, efter fredagens strejke, som betød aflysning af i alt 153 flyafgange. Efter den indgåede aftale får de svenske medarbejdere overført deres nuværende anciennitet til ansættelsen i København, og SAS trækker opsigelsen af den 60 år gamle senioritetsaftale tilbage.
Ifølge SAS-informationschef Troels Rasmussen er det glædeligt, at man nu har fået en aftale, der betyder at de svenske medarbejdere ”uden problemer” kan overflyttes til København. Han betegner det til gengæld som ”forfærdelig bittert”, at det var nødvendigt at genere de mange rejsende, der blev ramt af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.
(Børsen d. 16.11.2004)

Skrevet af