Home Nyheder Rejser udenfor Asien sælger forrygende

Rejser udenfor Asien sælger forrygende

0
SHARE

Mens mange rejsebureauer bruger masser af ressourcer på de Thailand-kunder, der har bestilt en rejse i den kommende tid, så oplevede Bravo Tours i Herning, som ikke har destinationer i de katastroferamte områder på programmet, et rekordsalg de første tre dage af denne uge med ca. 850 solgte rejser pr. dag.
Direktør Peter Hornshøj er overbevist om, at rekordslaget skyldes, at Bravo Tours ikke sælger rejser til de ramte områder: ”Vi sælger altså noget mere, end vi er vant til, og det kan vel ikke afvises, at nogle nu aflyser rejser til Sydøstasien og bestiller til lidt nærmere destinationer hos bl.a. os.”
Bravo Tours er i forvejen inde i en god udvikling. Selskabet solgte 34.000 rejser i 2003, og dette tal steg til 56.000 i 2004. I år forventer man at sælge 72.000 rejser. I det seneste regnskabsår blev omsætningen øget med 50 pct., og Herning-selskabet opnåede sit bedste resultat hidtil med 14 mio. kr. i overskud før skat.
(Børsen, 7/1)

Skrevet af