Home Nyheder Københavns Lufthavne vil købe flere egne aktier

Københavns Lufthavne vil købe flere egne aktier

0
SHARE

Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, sagde i går, at han forventer, at selskabet vil købe endnu flere aktier op efter næste generalforsamling.
Københavns Lufthavne påbegyndte i november 2004 tilbagekøbet af aktier til en aktiekurs på ca. 900 kr. Der er i øjeblikket tilbagekøbt ca. 5 pct. af aktierne. GP Børsmæglerselskab forventer, at selskabet inden generalforsamlingen vil have købt for 800 mio. kr. – ca. 9 pct. af den udestående aktiekapital. Siden første tilbagekøbsrunde er aktiekursen steget til 1160 kr. pga. lufthavnens stærke økonomi og tilbagekøbet. Det svarer til, at nye 10 pct. vil koste ca, 1,2 mia. kr.
Niels Boserup tror ikke, at aktiekøbene vil gå ud over aktiehandelen: ”Der er mange selskaber, der gør det samme, uden at det går ud over aktiehandelen.” Andre opfatter dog lufthavnsaktien som dyr, hvilket bl.a. afspejlede sig i, at lufthavnen i går faldt mest blandt KFX-selskaberne. Danske Bank mener ligeledes, at lufthavnsaktien er steget for meget med den faldende passagervækst in mente.
(Børsen, 7/1)

Skrevet af