Icelandair skifter til Servisair


Icelandair skifter den 1. november handlingagent i København, og får dermed samme leverandør som søsterselskabet Sterling, nemlig Servisair. Det betyder, at passagererne med det islandske flyselskab skal checke ind i lufthavnens Terminal 2 i stedet for i Terminal 3, som nu, hvor selskabet handles af SGS Ground Handling.

I forbindelse med flytningen til Terminal 2 får Icelandair sit eget check-in område, og ifølge selskabet selv bliver hele indcheckningsproceduren dermed enklere for de rejsende. For business class passagerer med Icelandair vil der dog også efter 1. november være adgang til SAS Business Loungen i Kastrup.

Skrevet af