Air Berlin vil standse Ryanair-tilskud

Air Berlin, der er Europas tredjestørste lavprisselskab, anlægger nu sag med lufthavnen i Lübeck. Air Berlin mener at den tyske lufthavn har udbetalt op til 10 mio. Euro i subsidier til konkurrenten Ryanair, i strid med EU-reglerne. Udbetalingerne af de næsten 75 mio. kr. skulle have fundet sted samtidig med at Lübeck lufthavnen bogførte tab på 2,6 mio. Euro i 2002 og 3,7 mio. Euro sidste år.
Formålet med retssagen er at få fastslået, at der er tale om ulovlige subsidier, fordi man derefter vil tvinge irske Ryanair til at tilbagebetale pengene.
(Børsen d. 30.12.2004)

Skrevet af