Rift om fly til Phuket fra Aalborg

Første afgang er den 14. november, og Tjæreborg Rejser har allerede solgt 120 af de160 pladser på flyet, som selskabet råder over.

“Med det tempo, som rejserne til Thailand sælges i, kan vi allerede nu sige, at forsøget med at flyve til og fra Aalborg til Phuket er blevet en succes. På afgangen den 3. april har vi næsten solgt hver anden rejse – et salgsmønster, som er bedre end for vores flyvninger fra København,” siger salgschef Kjeld Gadegaard fra Tjæreborg Rejser.

Til vinter får Tjæreborg Rejser også direkte flyvninger fra Billund til Phuket med MyTravel Airways’ store A330-fly. Første afgang er den 21. november, og her er halvdelen af pladserne solgt.

“Knapt så hurtigt går det på afgangen den 27. marts, men vi er sikre på, at mange jyder gerne vil flyve fra det midtjyske og dermed spare turen frem og tilbage til København,” siger Kjeld Gadegaard.

Skrevet af