DSB vil tredoble passagervæksten

DSB vil kapre millioner af nye rejsende de kommende år. Det skal ske ved fra 2010 at skære op imod 400 mio. kr. om året i omkostningerne og investere halvdelen af besparelsen i et bedre produkt. Det fremgår af den ambitiøse strategiplan Sporskifte 2010, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

”Vi er her ikke på sigt, hvis andre kan køre bedre på de danske skinner,” siger adm. direktør Søren Eriksen oven på fremlæggelsen af regnskabet for 2007, der gav et lavere resultat før skat end året før, men bød på en vækst i antallet af passagerer på 1 pct. svarende til 1,9 mio. kr. nye rejsende. Det er dog slet ikke nok, fastslår topchefen.

”Vores mål er at tredoble kundevæksten i forhold til i dag. Det vil sige, at vi skal vokse med 3 pct. pr. år,” siger Søren Eriksen.

Skrevet af Simon Jørgensen