Home Nyheder DSB-kunder i kø for refusion

DSB-kunder i kø for refusion

0
SHARE

Over 9.000 togrejsende har gennem Rejsetidsgarantien ønsket kompensation for deres forlængede rejsetid og hver dag kommer 400-500 nye ansøgninger til, skriver borsen.dk.

 Torben Nielsen, der er chef for DSBs Kundecenter fortæller, at man har ansat 15 vikarer for at komme til bunds i ansøgningerne. Reglerne siger, at DSB har 10 dage til at svare. Normalt får de svar på 4-5 dage, men på grund af presset, kan der lige nu gå tre uger.

Fra 20. til 27. december kørte godt halvdelen af togene til tiden og 1. og 2. januar var mere end 9 af 10 tog rettidige. Kunder, der blev forsinket kan få kompensation når forsinkelsen var over en halv time. Ved en halv times forsinkelse kan kunden enten få en ny billet til strækningen eller 25% af prisen udbetalt. Er forsinkelsen over to timer refunderes hele billetprisen.

Skrevet af Flemming Juul