DSB i Sverige giver underskud

Ifølge DR-nyheder gav 2009 et underskud på 21 millioner svenske kroner på basis af en omsætning på 485 millioner til DSBFirst AB, skriver borsen.dk.

Desuden tager det svenske revisionsselskab forbehold for, om regnskabet er retvisende, fordi der er en række usikkerhedspunkter med hensyn til selskabets indtægtsforhold.

Regnskabet lever ikke op til DSBs aftale med den danske stat, som kræver et overskud på over fem procent af omsætningen for selskabets investeringer i udlandet.

Skrevet af Flemming Juul