Home Nyheder DSB får mere konkurrence

DSB får mere konkurrence

0
SHARE

Et bredt politisk flertal vil udbyde flere strækninger, når den nuværende togtrafik i Midt- og Vestjylland skal genudbydes, oplyser Transportministeriet.

Når togtrafikken i Midt- og Vestjylland i 2020 skal genudbydes, bliver der også mulighed for overtage togtrafikken på Svendborgbanen og på strækningen Vejle-Struer, som i dag betjenes af DSB.

”Strækningerne i Midt- og Vestjylland betjenes med høj punktlighed, og der er generel tilfredshed med kvaliteten. Samtidig har udbuddet sparet staten penge, og en udvidelse af udbuddet vil øge de økonomiske fordele”, siger transportminister Ole Birk Olesen.

”Samtidig sikrer vi fortsat direkte togforbindelse mellem København og Struer via Herning, som har været et stort lokalt ønske”.

Parterne er enige om at udbyde togtrafikken på følgende strækninger for en otteårig periode fra december 2020: Aarhus-Langå-Struer, Struer-Thisted, Aarhus-Skanderborg-Herning, Herning-Skjern, Struer-Vemb-Skjern-Esbjerg, Esbjerg-Ribe-Tønder, Struer-Herning-Vejle og Odense-Svendborg.