Home Nyheder Dreamliner i Farnborough

Dreamliner i Farnborough

0
SHARE

Der er tale om gennemgribende nytænkning i det nye fly, som er skabt af letvægts kompositmaterialer og bliver radikalt mere brændstofbesparende end mere traditionelle fly i samme størrelse, skriver business.dk.

 

Jim Albaugh, der er chef for Boeing Commercial Airplanes, siger til BBC, at det er første gang den store amerikanske flyfabrik kan præsentere et helt nyt fly siden starten af 1990’erne.

 

På trods af gentagne forsinkelser, der hidtil har udsat leveringen af det første fly til All Nippon Airways i godt to år, kommer Boeing med endnu en udsættelse for første levering. Den skulle være sket sidst på året i år, men er udsat til begyndelsen af 2011. Til gengæld mener Albaugh, at det vil være på markedet i de kommende 50 år.

 

Ved seneste Farnborough Air Show i 2008 blev der indgået ordrer til omkring 500 milliarder kroner og med en vis stigende optimisme i branchen, imødeser flyproducenterne årets forløb med positive forventninger.

Skrevet af Flemming Juul