Direkte fra Aalborg til Vestindien

Bravo Tours startede med direkte flyvninger til De Dansk Vestindiske Øer, der nu hedder US Virgin Islands (Jomfruøerne), i oktober 2011. 6.000 danskere benyttede muligheden for at flyve direkte fra Billund og København, og nu prøver man altså med Aalborg.

 

Der flyves direkte med en Boeing 767-300 med plads til 257 passagerer.

 

”Denne udvidelse af vores program er blot et af flere nye tiltag fra Aalborg Lufthavn. Fra jul får vi ugentlige charterrejser fra til Sharm el-Sheikh i Egypten og Gran Canaria, og vi har planer om øget samarbejde med Aalborg Lufthavn om fem-seks ugentlige rejser til næste sommer”, siger Bravo Tours adm. direktør Peder Hornshøj.

Skrevet af Flemming Juul