DFDS klar med ny landechef for Danmark

Kevin Helsinghof.

Kevin Helsinghof.

REDERIER: Fra starten af september bliver tidligere salgschef i bl.a. charterbranchen DFDS’ nye chef for rederiets to ruter fra Danmark, København-Oslo og Esbjerg-Harwich.

40-årige Kevin Thyge Helsinghof går 2. september ombord hos DFDS som ny landechef for rederiets aktiviteter i Danmark og Sverige. Han får dermed det overordnede ansvar for at få passagerer ombord på ruterne fra København til Oslo og fra Esbjerg til Harwich, rederiets største og tredjestørste målt i antal passagerer.

Kevin Helsinghof har stort kendskab til rejsebranchen – starten var charterbranchen. Efter Spies’ guideskole kom han til det daværende Larsen Rejser, som Lars Larsen havde i en årrække. Her endte Kevin Helsinghof som salgschef. Larsen Rejser blev senere opslugt af schweiziske Kuoni og omdøbt til Alletiders Rejser som bl.a. også inkluderede daværende Simons Charter. Kuoni købte også svenske Apollo og brugte dette navn som fællesnævner for charteraktiviteterne i Skandinavien.

Efter chartertiden var Kevin Helsinghof med til at starte ferieportalen Sunnyrentals, hvor han var marketingsdirektør – og 1. marts i år blev han markedsansvarlig for rejser hos gratisavisen MetroXpress. Blandt kunderne er DFDS…

”Jeg har et rigtigt godt job hos MetroXpress, men tilbuddet fra DFDS kunne jeg bare ikke sige nej til,” siger Kevin Helsinghof til standby.dk og tilføjer:

”Jeg er kæmpe fan af DFDS’ produkter – men indtil jeg er tiltrådt vil jeg ikke gå ind i for mange detaljer om, hvad jeg gerne vil i mit nye job. Men jeg får hovedansvaret for de danske og svenske passager, for vores servicecenter og konferencefaciliteterne ombord.”

Kevin Helsinghof afløser 43-årige Carsten Røjgaard, som sidste måned opsagde sin stilling efter kun et år på posten. Indtil Kevin Helsinghof tiltræder, passer rederiets marketingchef, Dorte Nissen, også posten som landechef i Danmark.

Danske DFDS har to ruter fra Danmark. Esbjerg-Harwich havde sidste år over 90.000 passagerer. Rederiets samlede største rute er København-Oslo, den havde sidste år 736.000 passagerer. Ruten sejles af skibene Crown Seaways og Pearl Seaways, som begge står foran opgradering til 120 mio. kr., der skal være klar inden påske næste år. Det betyder, at Pearl Seaways tages ud af drift tre uger i januar næste år, mens Crown Seaways får sine opgraderinger gennem tre uger med start fra midt marts.

DFDS Seaways tre største passagerruter er København-Oslo, Amsterdam-Newcastle (sidste år havde ruten 600.000 rejsende) og Esbjerg-Harwich.

DFDS driver 25 ruter med 50 fragt- og passagerskibe. Koncernen har 5.100 medarbejdere i 20 lande og en årlig omsætning på 12 milliarder kr.