Det nye World Trade Center er åbnet

world trade centerDe første 175 mennesker er rykket ind i det nye symbolfyldte bygningsværk, der er opført på Ground Zero på Manhattan i New York.

Det er mere end 13 år siden World Trade Centers tvillingetårne blev ødelagt under det største terrorangreb i amerikansk historie. Det nye One World Trade Center er 1.776 fod høj – lige over 540 meter – fordi amerikanerne i 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen, der etablerede USA som selvstændigt land.

Med sine 104 etager er det den højeste bygning i landet og prisen ventes at ligge omkring 23 milliarder kroner, inden den står færdig, skriver dr.dk.

Det er det store magasinforlag Conde Nast, der rykker først ind i bygningen, hvor deres 3.400 ansatte skal sidde fordelt på 24 etager. I første omgang har 175 mennesker sat sig ved skrivebordene.

One World Trade Center er kun en af en række bygninger, der skal åbne på grunden, som tvillingetårnene stod på.