Det nye Stand By med masser af nyheder

Direktør i Billund Lufthavn, Kjeld Zacho Jørgensen pryder forsiden af Stand Bys sommerudgave. I det store interview fortæller han blandt meget andet om de hektiske dage, da Cimber Sterling krakkede, arbejdet med at få en ny operatør på ruten fra Billund til København, samt forholdet til lufthavnens største kunde, Ryanair.

 

Det nye Stand By har også reportager fra besøg hos Lufthansa og Airbus ligesom Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos fortæller om selskabets planer for langruter.

 

Bladet har desuden et tema om turisme til Mellemøsten samt svenske hoteller; ligeledes skrives der om en ny suite på Scandic Palace Hotel i København, hvor Danmarks rigeste kvinde boede i en årrække – og så er der status over årets Pow Wow-rejsemesse i USA, German Travel Market samt rejseworkshoppen på Færøerne, Visit Faroe Islands.

 

Udover alt dette er der reportager fra en lang række arrangementer i rejsebranchen.

Skrevet af Henrik Baumgarten