Det er ikke terror at bombe-joke på Twitter

28-årige Paul Chambers sendte sit tweet i det han selv kalder et øjebliks frustration, fordi ikke kom med sit fly fra Doncaster Robin Hood airport.

 

Han blev siden anholdt og dømt for terrortrussel, men har nu ved den britiske Højesteret fået dommen omgjort. Efter højesteretsdommen sagde hans advokat, John Cooper, at der var tale om en principiel afgørelse både nationalt og internationalt for de millioner, der på verdensplan bruger Twitter og Facebook.

 

"Dommen betyder, at hvis du har til formål at lave en spøg, og hvis det du skriver et en spøg – uanset hvor ringe en spøg, der er tale om, kan du ikke retsforfølges af den grund”.

 

Sagen drejer sig om en tweet, som Chambers sendte til en ven i januar 2010, hvor han skrev: ”Møg! Robin Hood Airport er lukket. De får en uge til at komme i gang igen, ellers sprænger jeg lufthavnen i luften!”

 

Chambers siger, at hans tweet nåede ud til hans 600 venner på Twitter og var sendt i et øjeblik af frustration. Han havde på intet tidspunkt regnet med, at tweetet ville blive taget alvorligt.

 

Han oplevede sin anholdelse og dom ved underretterne som helt surrealistisk, men at højesteretsdommen har understreget, at der skal være tale om en truende handling og at handlingen skal have til formål at være en trussel.

 

Højesteretsdommen siger, at hvis modtagerne lægger meldingen til side som en dum spøg eller dårlig smag eller tåbeligt drilleri – ville det stå i modsætning til at være en besked af truende karakter.

Skrevet af Flemming Juul