Den største vil være den nemmeste

”Internettet er vores primære kanal og blandt vores brugere er der både kunder med meget stort og meget lille computerkendskab, og vi ønsker at det skal være nemt for alle at booke en lejebil”, siger Anna Madsen, Markedschef på Holiday Autos.

 

”Det er af og til let at blive blind, og tro at alle mennesker ved nøjagtig hvad der forstås med ’voucher’ eller ’walk-in’. Nu har studierne givet os mulighed for at finde en talemåde og et ordvalg som er let at forstå for alle vores målgrupper”.

 

Testene blev udført af interaktionsdesigneren og brugervenlighedskonsulenten Mårten Angner med hjælp af eye-trackingudstyr fra Tobii Technology. Udstyret gjorde det muligt at foretage en dybdegående vurdering af hvordan forskellige brugere tog information til sig på siden.

 

Studier af bestillingsflowet viste at kunder i den forrige version brugte mere tid end ønsket på at gennemføre en booking. Men efter at alle bestillingsformularer gennemgik en omfattende forenkling kunne gennemsnitstiden mindskes med to tredjedele. Resultatet gav også et mere tydeligt system med logiske bookingskridt og et mere klart og hverdagsagtigt sprog, uden branchejargon. Den nye hjemmeside passer også dem som ikke er vant til at benytte computere, biludlejning og e-handel.

 

Holiday autos håber at testene og arbejdet med brugervenligheden vil få en større påvirkning på rejsebranchen.

 

”I rejsebranchen foretages de fleste ordrer online, og derfor er det ulykkeligt, at man stadig støder på systemer som gør en forvirret”, siger Anna Madsen

Skrevet af Flemming Juul