Home Nyheder Delta køber 50 store Airbus

Delta køber 50 store Airbus

0
SHARE

delta-a350-900-rr-courtesy-airbusAirbus har modtaget bindende ordre fra Delta Air Lines på 50 langdistancefly til en listepris på 14 milliarder dollars. Ordren fordeler sig på 25 Airbus A350-900 og 25 A330-900neo.

Medvirkende til, at Airbus vandt den store ordre er, at flyproducenten kan levere sin A330neo hurtigere end Boeings p.t. udsolgte B787 Dreamliner.

Den amerikanske flyproducent havde angiveligt tilbudt Delta et antal Boeing 777 indtil man kan levere Dreamliners, men her valgte Delta altså at satse på Airbus A330neo, som er en opgraderet version af Airbus mest profitable langdistancefly, A330, med nye motorer for bedre brændstoføkonomi.

De nye fly skal erstatte Deltas ældste Boeing 747-400 og 767-300ER og overvejelserne stod mellem Airbus A330 og A350, eller Boeings B777 og B787.