Del sommeroplevelserne

Billede af kampagneskiltEnjoy Limfjorden deltager i VisitDenmarks Share Denmark kampagne, som har til formål at få gæster og borgere til at tage billeder af deres udflugter eller ferier og dele dem på de sociale medier.

Det er turistbureauerne i Viborg, Holstebro, Skive, Lemvig og Struer, der i samarbejde med lokale virksomheder har udvalgt de steder, hvor der i år kommer skilte op med opfordringer til at dele ferieoplevelserne. I år er der skilte ved Toftum Bjerge, Thyborøn Lystbådehavn, Handbjerg Marina, Hjarbæk Fjord, Skive Lystbådehavn, på Venø og Fur og hos flere private turismevirksomheder.

Share Denmark foregår ved, at man tilknytter et hashtag til sit billede på Instagram eller Facebook, eksempelvis #enjoylimfjorden, hvorefter man deler billedet og ferieoplevelsen med andre.

Kampagnen løber hen over sommeren, og man kan finde de mest delte steder på www.visitdenmark.com/sharedenmark og blive inspireret til, hvilke billeder man selv kunne dele.