Rekordresultat hos Falk Lauritsen Rejser

Den største af de danskejede rejsearrangører, Falk Lauritsen Rejser, opnåede i sit seneste regnskabsår et overskud på 25 mio. kr. før skat – et resultat, der er Herning-bureauets bedste hidtil.
Ifølge Falk Lauritsen Rejser er baggrunden for det gode resultat en salgsfremgang på alle rejsemål. I alt sendte selskabet 82.000 danskere på ferie i Europa, Egypten og Caraibien. Bestyrelsesformand Per Falk Lauritsen siger om selskabets fremgang: ”Som en del andre i rejsebranchen nyder vi godt af, at familien Danmark i stigende grad ønsker at investere i oplevelser. Et ønske, som styrkes af, at de fleste har fået mere ferie.”
Prognoserne tyder på, at den gode udvikling for Falk Lauritsen Rejser fortsætter i 2005. Selskabet har nemlig på nuværende tidspunkt solgt 20 pct. flere rejser end på samme tidspunkt sidste år.
(Politiken, 27/1)

Skrevet af