Home Nyheder De Kanariske Øer mod rekordvinter

De Kanariske Øer mod rekordvinter

0
SHARE

XXX2020

Ændringer i danskernes rejsemønstre betyder kraftig stigning i antallet, der vælger Gran Canaria til og Egypten fra.

Tal fra rejsebranchen viser, at De Kanariske Øer og især Gran Canaria er på vej mod det største antal danskere nogensinde i den kommende vinter. I alt forventer branchen 125.000 danskere på vinterferie på Gran Canaria, der tager halvdelen af de danske rejsende til De Kanariske Øer.

Nikolai Johnsen, pressechef i Star Tour: ”Tidligere har Egypten været et populært feriemål for danskerne om vinteren. Men de seneste års uro betyder, at danskerne søger imod klassiske feriemål, som man forbinder med sikkerhed”.

Star Tour har solgt 15% flere vinterrejser til Gran Canaria end på samme tid sidste år. Som en konsekvens planlægges flere fly til Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura for at kunne følge med efterspørgslen. Allerede nu er der indsat ekstra fly fra både Billund og København til Gran Canaria.

Star Tour forventer at sende 40.000 danskere til Gran Canaria denne vinter og samlet 80.000 til De Kanariske Øer. Det er en stigning på 15% i forhold til sidste år.