Home Nyheder Danskerne sikrer sig sol til vinter

Danskerne sikrer sig sol til vinter

0
SHARE

Salget af vinterrejser har de seneste uger ligget 20-30% over de samme uger sidste år hos Star Tour, og halvdelen af alle vinterens rejser er solgt.

”Gæsterne siger det selv, når de henvender sig – at det er de seneste kolde og våde somre der får dem til at købe en dosis sikker sol midt i vinterperioden. Salget går langt hurtigere end normalt, og på den måde skæpper de dårlige somre godt i kassen”, siger salgsdirektør Stig Elling.

Fælles for hele landet er, at De Kanariske Øer er mest populære, tæt fulgt af Thailand, Mexico og Den Dominikanske Republik. Kap Verde og Egypten er også at finde højt oppe på listerne.

Top 10 over de populære vinterrejsemål fra København: 1: Gran Canaria, 2: Phuket, 3: Tenerife, 4: Krabi, 5: Hurghada, 6: Lanzarote, 7: Sharm El Sheikh, 8: Mexico, 9: Den Dominikanske Republik og 10: Boa Vista (Kap Verde).