Danskerne sikrer sig mod våd sommer

Stig Elling.

Over halvdelen i spørgeundersøgelse planlægger ferie i udlandet på grund af de seneste års våde somre i Danmark.

Lige nu er der ekstra travlt hos charterarrangørerne og Star Tour melder om et salg, der ligger 10% over salget på samme tid sidste år.

En spørgeundersøgelse blandt kunderne viser, at 51% af familier med børn vil rejse væk til sommer på grund af de våde somre i Danmark, mens par uden børn ikke venter så længe, men vil rejse allerede nu (31%). 32% af familierne vælger all inklusive mod 21% blandt enlige par.

”Der er markant forskel på, hvor længe henholdsvis jyder og sjællændere vil bruge på en varm ferie – 53% jyder vil rejse i en uge, mens 36% tager af sted i to uger. 39% sjællændere er på varm ferie i en uge og 50% vælger to ferieuger i sydens sol. Fynboerne ligger i midten med 48% på en uge og 44% på to uger”, siger Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.