Home Nyheder Danskerne pendler gerne

Danskerne pendler gerne

0
SHARE

Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum, har analyseret de seneste pendlertal fra Danmarks Statistik og konstaterer, at fire ud af 10 danskere pendler til/fra arbejde i en anden kommune, skriver business.dk.

 

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer, der er professor ved Syddansk Universitet, finder det afgørende vigtigt for arbejdsmarkedet, at vi er så mobile, selv om det kræver transport. Danskerne er heller ikke blege for længere rejser til jobbet. Den gennemsnitlige afstand er steget med 12% fra 2006 til 2010.

 

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser oven i købet, at ledige krydser kommunegrænserne når de søger job. Blandt nyledige i 2. kvartal 2010 fandt 54% deres næste job uden for bopælskommunen.

 

De kommuner, der modtager mange pendlere, er især på den københavnske vestegn som Glostrup, Ballerup og Albertslund, såvel som København, Aarhus og Odense. I det sydjyske er det især Kolding og Fredericia, men også Billund, der har et stort pendlingsoverskud.

Skrevet af Flemming Juul