Danskerne foretrækker storbyferie

Storbyferien er den ferieform, danskerne oftest vælger. Det viser en ny undersøgelse, som FDM travel har foretaget. Her svarer 44%, at de har været på storbyferie indenfor de seneste to år. Til sammenligning har ’kun’ 40% været på kør-selv ferie. 

”Det kommer ikke som nogen overraskelse. Vi har det seneste år oplevet en øget efterspørgsel, hvilket nok skyldes, at det er lidt nemmere at finde penge til en kortere storbyferie. Og så har storbyer selvfølgelig det meste. Her finder er rigt udbud af både seværdigheder, kultur, gastronomi og shopping,” siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

49% har en favorit storby. 41% vender ofte tilbage til de samme storbyer. 18% har Paris som favorit, mens 15% foretrækker London. 10% har New York som favorit, men også Barcelone, Havana, Prag og San Francisco har adskillige danske fans. 

Danskernes top fem favorit storbyer er ifølge undersøgelsen Paris, London, Rom, Berlin og New York.

Skrevet af Flemming Juul