Danskere blev én million i Malaga

De blev modtaget på kajen af blandt andre Malagas borgmester og et stort presseopbud, da de gik i land fra deres krydstogt med RCCL-skibet Adventure of the Seas. Det kom en del bag på dem, at de på den måde blev fejret, og måtte stille op til flere interviews.

 

Som tak for deres ’indsats’ blev de kørt i limousine til hotellet Elegant City Hotel, hvor de var opgraderet til en suite, hvorefter de fik en personligt guided tur til Malagas attraktioner i form af Picassos fødested og huset, hvor H.C. Andersen boede, da han i sin tid var i byen. Måltiderne fik familien serveret på tre forskellige tapas-restauranter.

 

Cruiset var bestilt gennem Scandinavian Cruise Center i København, hvor Pia Marfelt kunne glæde sig over, at det blev hendes private veninde, der fik den ekstra oplevelse. Hun understreger dog, at hun intet anede om, at veninden vandt.

Skrevet af Flemming Juul