Dansk million-svindler i Gate Gourmet

Virksomhedens internationale ledelse bekræfter, at direktøren for Gate Gourmet Northern Europe. Amanda Jacobsen er blevet afskediget og har fratrådt sin stilling, skriver borsen.dk.

I en orientering hedder det, at selskabets efterforskning har vist, at der er tale om et isoleret tilfælde af tyveri, der er begået af danskeren, og at ingen andre i selskabet har været involveret. Gategroups topchef, Guy Dubois, regner med, at størstedelen af pengene kan reddes tilbage til koncernen, og at de fleste af de stjålne midler allerede er tilbageført.

 

Der foreligger ikke nogen politianmeldelse mod den nu afskedigede danske direktør.

Skrevet af Flemming Juul