Home Nyheder Danmarks første camping App

Danmarks første camping App

0
SHARE

Den 5. februar lanceres Danmarks første camping App. Den hedder Camping Denmark og er en komplet guide til alle danske campingpladser direkte på  iPhone.

Applikationen finder man helt gratis i App Store på samme måde som alle andre Apps. Den er på dansk, engelsk, tysk og hollandsk, så langt de fleste nationaliteter kan bruge den, når de besøger Danmark. Applikationen har mange brugbare funktioner, men den er først og fremmest enkel at anvende. På Danmarkskortet kan man vælge område og dernæst klikke på den campingplads, man ønsker at besøge eller vide mere om. Når man klikker på den ønskede campingplads vises antal stjerner, organisation, åbningstider, telefonnummer, link til website og route planner

Camping Denmark er den første ud af ni Apps, som Anne-Vibeke Isaksen lancerer dette forår. De øvrige er tilsvarende Apps for Norge og Sverige, samt Apps med campingnyheder fra henholdsvis Norge, Sverige og Danmark plus en App, der henter nyheder fra RejseAvisen,dk, samt yderligere to Apps, der indtil videre er hemmelige.

Skrevet af Flemming Juul