Home Nyheder Danmark ikke klar til halal turisme

Danmark ikke klar til halal turisme

3
SHARE

halal-turismeHalal turismen vokser og muslimske turister vil udforske alverdens lande – og europæiske destinationer ligger højt på ønskelisten.

Men i en rapport om halal turisme, som undersøgelsens bagmænd, CrescentRating og Mastercard kalder det, rangerer Danmark meget lavt som muslimvenligt turistmål. I rapporten er der ranglistet 130 lande, og her ligger Danmark på en beskeden 72. plads, skriver business.dk.

Dermed står Danmark til at gå glip af mange turismekroner, for gruppen af rejselystne muslimer er i stærk vækst. På verdensplan vil hver tiende turist i 2020 være en muslimsk rejsende, forklarer Fazal Bahardeen, CEO i CrescentRating, der er en virksomhed, der forsker og arbejder for at udbrede viden og rådgivning om det muslimske turistmarked.

Det er primært udbuddet af halalmad, som muslimske turister er opmærksomme på, og her scorer Danmark lavt i undersøgelsen: ”Det vigtigste er at forbedre tilgængeligheden af halalmad for at gøre rejsen behagelig for de muslimske besøgende”, understreger Fazal Bahardeen.

For mange muslimske turister er bede-faciliteter et vigtigt kriterium, hvor de ikke ønsker at gå på kompromis. Igen ligger Danmark lavt.

Til gengæld scorer Danmark højt på at være et trygt og sikkert land samt en familievenlig destination. Det er et punkt, som kan få irakiske, tyrkiske og afghanske familier til at sætte kurs mod Danmark. Særligt fordi 50% af de muslimske turister rejser med deres familie.

”Da kineserne begyndte at rejse, var vi heller ikke klar til dem. Men det er vi blevet over de seneste år”, fastslår Sune K. Jensen, fag­leder for turisme fra DI, som mener, at halal turisme også vil være et område, der med tiden vil blive gjort mere ud af i Danmark.

”Den type turister får meget større vækstrater de kommende år. De kommer op i en volumen, hvor det bliver interessant at lave investeringer. Når vi kigger et par år frem, vil der være nogle, der begynder at specialisere sig. Det er der ingen tvivl om”, siger han.

Der vil i 2020 være 168 millioner muslimske turister på verdensplan.

 

3 COMMENTS

  1. Halal turister kan vel bare bo på, og besøge de skoler og børnehaver, hvor danskheden er fjernet, for at tage hensyn til muslimerne.
    Tænker herpå de steder, der ikke servere leverpostej ( svinekød ), ikke julehygger osv.

    Sig ikke vi ikke er klar, er blot bare på de forkerte steder/områder

  2. Kenneth er vel også et eksempel, hvor Danmark ikke er klar. Men det hjælper ikke med Visit Denmark penge der:)…

    • Du har måske været for længe på havet, Rolf Sømand, for Danmark modtager folk i alle farver, størrelser og øvrige variationer. Folk af alverdens religioner og dem uden, besøger Danmark uden problemer, men folk fra den religion, der ikke tåler andre, vil blive ved med at forlange, hvad de ikke selv giver, mere og mere hver dag. Og folk som du synes det er helt i orden… folk, der tænker lidt længere, kan dog se, hvor dette bærer henad.

Comments are closed.